Arbejdet med det hele menneske
I Sowilo arbejder vi ud fra en bred vifte af forskningsbaseret og veldokumenterede, modeller og teorier. Dette gør vi, for at sikre en effektiv og målrettet støtte. Vi er overbeviste om, at en solid teoretisk baggrund kombineret med praktisk erfaring, er nøglen til at forstå vores deltagere og deres unikke behov.
Det er vores mål at tilbyde en meningsfuld oplevelse for hver enkelt deltager. Vi forstår, at der ikke findes en “one-size-fits-all” løsning. Derfor tilpasser vi vores tilgange, evaluerer løbende resultaterne og tilpasser vores tilbud for at sikre, at vores deltagere får den bedst mulige støtte på deres vej mod bedring og trivsel.
Faglig tilgang
Herunder finder du nogle af de teorier og faglige tilgange, som vi basere vores arbejde med mennesker på.
CHIME
CHIME-modellen stammer fra et videnskabeligt studie, foretaget i 2011 af forskerne Mary Leamy, Victoria Bird, Clair le Boutillier, Julie Williams og Mike Slade.
(Leamy, Mary et al. (2011): “Conceptual framework for personal recovery in mental health: systematic review and narrative synthesis)
Modellen blev udviklet, efter at forskerne havde gennemgået resultaterne fra 366 studier og fundet frem til, de mest betydningsfulde faktorer for menneskets bedring i mental sundhed.
I Sowilo, forsøger vi under vores arbejde med deltagerne, at komme omkring alle faktorerne fra CHIME modellen.
Self-determination theory (SDT)
SDT fokuserer på at fremme individets følelse af tilhørsforhold, selvbestemmelse og kompetence, og at dette kan have positive effekter på trivsel og motivation.
SDT hævder, at mennesker har grundlæggende psykologiske behov for:
- Kompetence (følelse af at mestre udfordringer): Indebærer behovet for at føle sig kompetent og dygtig til at mestre udfordringer. Når mennesker oplever succes og opnår sine mål, bidrager det til deres følelse af kompetence og selvrealisering.
- Autonomi (selvbestemmelse): Refererer til individets behov for at føle sig selvstyrende og have kontrol over sine egne handlinger. Autonomi indebærer at føle, at ens handlinger er baseret på ens egne valg og indre motivation.
- Relaterede tilhørsforhold (følelsen af at høre til og være forbundet med andre): Refererer til behovet for at føle sig forbundet med andre mennesker, at opleve sociale relationer og føle sig accepteret og værdsat af andre.
Når ovenstående behov opfyldes, er individet mere tilbøjeligt til at opleve højere livstilfredshed og indre motivation.
Sense of coherence
Sense of Coherence (SOC) eller “oplevelse af sammenhæng” er en teoretisk model, udviklet af den israelske sociolog Aaron Antonovsky. Den beskriver et menneskes evne til at håndtere stress og bevare en følelse af meningsfuldhed i livet. SOC består af tre hovedkomponenter:
- Forståelighed (Comprehensibility):
- Evnen til at forstå, give mening og have en klar opfattelse af udfordringer eller begivenheder i ens liv.
- Håndterbarhed (Manageability):
- Evnen til at føle, at man har ressourcer og færdigheder til rådighed for at håndtere og takle udfordringer.
- Meningsfuldhed (Meaningfulness):
- Følelsen af, at livet er meningsfuldt, formålfuldt og at de udfordringer, man møder, er værdifulde.
Sense of Coherence antyder, at når disse tre komponenter er til stede i en persons liv, er vedkommende mere tilbøjelig til at opretholde og forbedre sin sundhed, da det bidrager til en mere konstruktiv og positiv tilgang til livet og de udfordringer, det indebærer. Teorien fokuserer på, hvordan mennesker kan opbygge og styrke deres mentale og følelsesmæssige ressourcer for at håndtere stressende situationer.
Den motiverende samtale
(Frost H, Campbell P, Maxwell M, O’Carroll RE, Dombrowski SU, Williams B, et al. Effectiveness of Motivational Interviewing on adult behavior change in health and social care settings: A systematic review of reviews)
Den motiverende samtale er en kommunikationsmetode, der sigter mod at hjælpe en person med at udforske og styrke deres indre motivation, til at ændre adfærd eller opnå deres mål.
Metoden blev oprindeligt udviklet inden for områder, som misbrugsbehandling, men er siden blevet brugt med succes inden for en række forskellige kontekster, herunder sundhedspleje, uddannelse og karriereudvikling. Nogen af nøglepunkterne fra metoden er:
- Empati: Den, der fører samtalen, viser empati og forsøger at forstå den andens perspektiv og følelser. Her er det vigtigt at skelne mellem sympati og empati. Brug af empati, er med til at skabe et forhold baseret på tillid.
- Selvbestemmelse: Samtalen fokuserer på at styrke modtagerens selvbestemmelse og autonomi. Dette fremmer borgerens indre motivation og tro på egne evner til at ændre en given adfærd.
- Ambivalensudforskning: Samtalen anerkender, at mange mennesker føler ambivalens over for forandring. Ved brug af metoden, hjælpes borgeren til at udforske og forstå de modsatrettede følelser eller tanker, omkring forandring. Dette skaber bevidsthed om behovet for ændring.
- Selvtillid: Samtalen hjælper personen med at identificere og styrke deres tro på egen evne, til at ændre adfærd eller opnå deres mål.
- Refleksioner: Den, der leder samtalen, bruger refleksioner til at bekræfte og udforske den andens tanker og følelser.
Målet med en motiverende samtale er at hjælpe personen med at tage ansvar for deres egen ændringsproces og øge deres motivation til at tage skridt mod deres mål.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at en motiverende samtale ikke handler om at overtale eller påtvinge forandring, men snarere om at hjælpe personen med at finde deres egen vej mod positive ændringer.
